Dansesteder

Ringstedegnens Folkedanserforening (REF)

Dansesteder gennem tiden

til træning, legestuer, jubilæer oa. fester

- se oversigt i højre kolonne

Siden REF blev stiftet i 1937 har foreningen danset flere steder - de første mange år i byens centrum, så med en afstikker til Tolstrup skole og Sdr. Park skolen - siden 1978 har vi nydt at være i Anlægspavillonen. Foto th. er fra 75 års jubilæet den 27.10.2012 i Anlægspavillonen.

REF har ad flere omgange afholdt øveaftner på Hotel Postgaarden (nu Nordea Bank, Torvet Nord - fotograferet i april 2011) - se højre kolonne.

Om Hotel Postgaarden læses følgende på www.visitringsted.dk: Postgården blev opført i 1806. Fra Nørregade fører en statelig trappe med det kongelige monogram ind i byens ældste verdslige bygning - Postgården.

Oprindelig var den en købmandsgård - kaldet "Freieslebens Gård" - efter ejeren, købmand Peder Hansen Freiesleben, men da byen i 1826 overtog den daværende postgård i Sct. Bendtsgade for at anvende den som rådhus, blev Freieslebens Gård indrettet til postgård. Her kunne de rejsende, som kom gennem byen med dagvognen, få noget at spise og mulighed for at hvile sig, inden turen gik videre ad de støvede landeveje.

Da dagvognene forsvandt, fungerede Postgården som almindeligt hotel og restauration, men i 1985 hørte også disse funktioner op, og gården blev overtaget af det nuværende Nordea, som har indrettet administrationskontorer i den.

Postgården blev brugt som kulisse i Matador-serien.   

Da tyskerne i 1943 tog Hotel Postgaarden, blev dansen i årene 1943-1945 flyttet til Centralhotellet i Nørregade (foto tv. modtaget fra Historiens Hus - Ringsted Arkiv), og dette sted lagde igen i 1946-1947 lokaler til dansen pga. mindre tilslutning.

Sæson 1949-1950 sluttede med opvisning på Hotel Børsen (foto marts 2011). Her havde REF også sine øveaftner  1951-1952 og 1959-1960.

Casino (nu Finanscenter for Danske bank) er der i tidens løb afholdt en del arrangementer. Billedet herunder tv. viser i baggrunden Casino ved REFs 25 års Jubilæum i 1962, mens det næste billede er optaget i april 2011.

REF har gennem tiden afholdt sine øveaftner følgende steder:

1937-1943 Hotel Postgaarden

1943-1944 Centralhotellet

1945-1946 Hotel Postgaarden

1946-1947 Centralhotellet

1947-1951 Hotel Postgaarden

1951-1952 Hotel Børsen

1952-1959 Hotel Casino

1959-1960 Hotel Børsen

1960-1961 Hotel Postgaarden

1961-1962 Grand Café

1962-1966 Hotel Postgaarden

1966-1967 Benløse Kro og/eller Tolstrup skole

1967-1973 Tolstrup skole

1973-1978 Sdr. Parkskolen

1978-          Anlægspavillonen

Møllemarked  i Ringsted 1998

Øveaftnerne blev i 1961 henlagt til Grand Café i Sct. Bendtsgade (foto tv. modtaget fra Historiens Hus - Ringsted Arkiv), men i 1962 flyttede REF tilbage på Hotel Postgaarden.

Sæsonafslutningen i 1964 var henlagt til Vetterslev Forsamlingshus (foto  april 2011).

Benløse Kro (foto marts 2013) lagde også lokaler til flere arrangementer, måske også øveaftner 1966-1967. I 1966 eller 1967 flyttede REF dansested til Tolstrup skole, hvilket gav tilgang af mange nye medlemmer (foto her nedenunder, april 2011).

Der blev afholdt flere arrangementer i Tvindelstrup Forsamlingshus (foto nedenfor th., april 2011).

I efteråret 1973 blev øveaftnerne flyttet til Sdr. Parkskolen, og siden Anlægspavillonen blev færdigrestaureret i 1978 har REF danset og holdt legestuer oa. fester her (3 fotos nedenfor - lancieraften er optaget i april 2001, de to andre i april 2011).

Vetterslev Forsamlingshus

Dans foran Skt. Bendts kirke 1972

Midtsjællands Spillemandslaug spiller til REFs legestue i Anlægspavillonen den 3.11.2007

Benløse Kro

Sdr. Parkskolen

Tolstrup skole

Lancier i Anlægspavillonen

Anlægspavillonen, april 2011