Ringstedegnens Folkedanserforening (REF)

Dilettant  2010 

En af de store aktiviteter i Ringstedegnens Folkedanserforenings er den årlige dilettantforestilling en lørdag-søndag omkring månedsskiftet januar/februar. De fleste dilettantskuespillere og hjælpere danser på aftenholdet, men der medvirker også spillemænd, ægtefæller, tidligere medlemmer oa. Dilettanten er blevet en tradition, som mange ser hen til - ikke mindst de medvirkende.

Forestillingen i sæson 2009/2010 hed

En pensionær kommer til byen.

Hele stykket foregår i krostuen på Molstrup Kro.

Et lystspil i 4 akter, skrevet af Per Jepsen.

Instruktør: Carsten Simonsen. Se handling og flere billeder nedenfor.

Kroen er gennem mange år ejet og drevet af Albert og Agathe, som til hjælp har kropigen Lisbeth og den luddovne krokarl Ferdinand, der gerne drikker sjatter. De er alle indfødt i Molstrup, som naturligvis ligger på Midtsjælland. Byens ’lyttecentral’ Viola kommer under vejr med, at en byggematador er på vej til Molstrup for at anlægge en golfbane - og man mener, det må være ham, som har bestilt værelser på kroen for en længere periode.

Så går snakken - nogle er for, andre imod - ofte skyllet ned med et glas i krostuen. Byens godsejer Himmerskjold, hans søster Ingeborg og den drikfældige proprietær Mathis Mathisen med frue Bolette involveres også, da de ejer de arealer, der kan bruges til golfbane. Beboerne deler sig op på tværs af ægteskaber oa. tilhørsforhold, og der kommer god gang i forviklingerne - krydret med mange sjove bemærkninger og scener. Byens postmester prøver at holde sig neutral.

Pensionæren viser sig at være entrepenøren Jens Fuglsang Høeg med planer om at lave en golfbane i Molstrup - og så kommer der rigtigt gang i konspirationer, sproglige og andre forviklinger.

Retur til Forsiden

Ved forestillingen i sæson 2009-2010

"En pensionær kommer til byen" .

medvirkede:

  • Albert Søgaard, krofatter:    Torben Hansen
  • Agathe Søgaard, kromutter:    Merethe Lindebjerg
  • Lisbeth, kropige: Elva Olsen
  • Ferdinand, krokarl:    Flemming Nielsen
  • Viola Gyldenskjold, byens "avis":    Hanne Gravesen
  • Hans Himmerskjold, godsejer:    Leif Lindebjerg
  • Ingeborg Himmerskjold, søster til godsejeren: Lilli Olsen
  • Mathis Mathisen, proprietær: Torben Nielsen
  • Bolette Mathisen, gift med Mathis: Bente Hansen
  • Clausen, postmester:    Lise Nielsen
  • Jens Fuglsang Høeg, entrepenør:    John Gravesen
  • Sufflør:    Grethe Holst